Er du parat til at modtage udfordringen?

Hos os tilbyder vi dig en god og brugbar erhvervsuddannelse. Vi giver dig både teori og praksis, der knytter sig til den branche, som du ønsker at blive en del af.


En erhvervsuddannelse kan give et godt fundament til din fremtid – hvad enten du ønsker at bruge din uddannelse i Danmark eller i udlandet, som ansat eller selvstændig.

Hos os kan du altid få hjælp.

Erhvervsuddannelsens opbygning
Uddannelserne veksler mellem skole og praktik i en virksomhed og varer mellem 2 og 5 år.

Typisk startes uddannelsen ved at gennemføre et grundforløb på den indgang som passer til uddannelsesønsket. Derefter er det nødvendigt at skrive en uddannelseskontrakt for at kunne optages på de hovedforløb, som specialiserer dig til det erhverv som er sat som mål.

Uddannelsernes indhold er forelagt af undervisningsministeriet og de faglige udvalg.

Adgangsveje til et grundforløb
Teorien på grundforløbene svarer nogenlunde til et 9 klasses niveau, hvorefter niveauet vil være stigende igennem hele uddannelsen, indtil den dag hvor du står med et svendebrev, der giver direkte adgang til videregående uddannelse. 

Så, hvis du står og overvejer en erhvervsuddannelse lige efter din folkeskole, er det en god idé at undersøge om din skole eller UU-vejleder kan vurdere dig parat – sådan I sammen kan lave en uddannelsesplan.

Indgangsvinkler til grundforløb

  • ”Ordinært grundforløb” (10-60 ugers grundforløb, SU hvis fyldt 18 år, Grundforløbsprøve)
  • "Praktik adgangsvej” (typisk 10-20 ugers virksomhedsforløb, 10 -60 ugers grundforløb, Elevløn, Grundforløbsprøve
  • ”Ny Mesterlære”  (typisk 40 ugers virksomhedsforløb, elevløn, Grundforløbsprøve


Hvis du ikke er blevet vurderet uddannelsesparat, så tal med din skole, eller din UU- vejleder omkring andre indgangsvinkler, fx EGU.

Indgangsvinkler til hovedforløb 

  • Gennemført og bestået et grundforløb + underskrevet uddannelses/ praktikpladsaftale med virksomhed
  • Gennemført og bestået et grundforløb + underskrevet uddannelses/ praktikpladsaftale med skolepraktik

Oversigt over forskellige uddannelsesmodeller (pdf)

Hvis du er over 25 og har min. 2 års relevant erhvervserfaring så kontakt os omkring andre indgangsvinkler, deriblandt GVU. Du kan også, sammen med din arbejdsgiver ansøge voksenlærlingeordningen.

Til top