Er du over 22 år, kan du tage en HG på kun 1 år

Måske havde du ikke lyst til at læse videre efter folkeskolen. Men nu er den der! Du har måske en anden uddannelse og ønsker at uddanne dig inden for kontor, handel og finansområdet. 

Arbejde med pc
HG Turbo varer kun 1 år, så du får travlt. Til gengæld vil du på det ene år opnå det niveau, der ellers tager 2 år. For at blive optaget på HG Turbo skal du kompetenceafklares. Du skal være over 22 år og have minimum tre års erhvervserfaring for at deltage.

Jeg fik en ekstra chanche her i livet for at tage en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet som faglært.
Susanne Hansen, 29 år og mor til to.

Uddannelsen er opdelt i et grundforløb på 1 år og et praktikforløb på 2 år.

Fag på uddannelsen
For at målrette dit uddannelsesforløb har vi på HG Handelsskole valgt at lægge undervisningen, så den matcher dit uddannelsesønske. 

Obligatoriske fag: Dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, samfundsfag, informationsteknologi samt salg og service.

Fag der kendetegner HG Turbo: Sprog, kultur og international handel, planlægning, administration og sagsbehandling, finansiering og jura.

Praktik
Efter dit 1-årige grundforløb på HG, skal du søge praktikplads i en virksomhed. Det er på dette tidspunkt, du helt specifikt skal vælge det område, du ønsker at arbejde indenfor. Når du vælger område/speciale, er der særlige krav til, hvilke niveauer du har gennemført fagene på, og om du har bestået de fag, der kræves inden for det valgte område/speciale. De afsluttende niveauer på HG er niveau E, D og C.

Skolens praktikpladsmedarbejder er behjælpelig med alt det praktiske. Du er velkommen til at kontakte Lene Bertelsen på telefon 49 25 56 06 eller e-mail: lb@esnord.dk.

Voksenforløb og merit over 25 år
Hvis du har erhvervserfaring og/eller uddannelse inden for området, kan du eventuelt tage uddannelsen ved at følge et særligt forløb med skoleundervisning og praktik. Vi foretager en individuel vurdering af dine kvalifikationer og tilrettelægger dit uddannelsesforløb derefter.

Det er også muligt at få godskrevet dele af undervisningen, hvis du har relevante teoretiske og/eller praktiske erfaringer. Ordningen kaldes merit og skal ligeledes aftales med os.

Når du deltager i voksenforløbet eller på merit er uddannelsen er gratis. Du kan søge SU på grundforløbet og få elevløn på hovedforløbet. Når du er fyldt 25 år, kan du også blive ansat som voksenlærling. I nogle tilfælde kan din arbejdsgiver få et særligt tilskud fra beskæftigelsesrådet i din region.


Grunduddannelse for voksne (GVU) over 25 år
GVU består kun af kurser og enkeltfag. Er du fyldt 25 år og har mindst to års erhvervserfaring inden for branchen, kan den være en mulighed. Uddannelsens længde afhænger af dine erfaringer.

For at blive optaget, skal du kontakte os for at få vurderet dine kompetencer. Uddannelsen er gratis, og du kan søge VEU-godtgørelse, hvis du opfylder betingelserne.
Læs mere om GVU.

Ønsker du yderligere oplysninger om voksenforløb og alt det praktiske, er du velkommen til at kontakte Lene Bertelsen på telefon 49 25 56 06 eller e-mail: lb@esnord.dk

Til top